Internationale masterclasses

Kom i mesterlærer hos nogle af Nordens største, nulevende forfattere, når Aarhus Litteraturcenter og Danske Skønlitterære Forfattere afholder internationale masterclasses med norske Tomas Espedal og svenske Jens Liljestrand. De to masterclasses afvikles alle i forbindelse med LiteratureXchange 2022, hvor du får mulighed for at komme med helt ind i maskinrummet og se, hvordan forfatterne arbejder, alt sammen med henblik på at udvikle dit eget litterære virke.
De internationale masterclass består af en kombination af oplæg og dialog mellem deltagere og mesterlærer.
Programmet er som følger
- juni kl. 12.00-15.00: Jens Liljestrand – Spekulativ fiktion
- juni kl. 13.00-16.00: Tomas Espedal – At gå med skriften
De internationale masterclasses finder sted på projektdækket på Godsbanen i Aarhus.
Er det noget for dig?
Ansøgere bedes sende en motiveret ansøgning på en halv side til Louise Juhl Dalsgaard på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.. I ansøgningen bedes du redegøre for, hvordan det vil bidrage til dit fortsatte forfattervirke at deltage i den internationale masterclass. Angiv i ansøgningen hvilke(n) masterclass, du ansøger om at deltage i. Skriv lidt om dig selv og vedhæft eventuelt et litterært CV.
Ansøgningsfrist: 31. maj kl. 23.59.
Pris: 300 kr. pr. masterclass.
OBS! Til medlemmer af Danske Skønlitterære Forfattere
Der er tre fripladser pr. masterclass til medlemmer af Danske Skønlitterære Forfattere. Du bedes angive i din ansøgning, hvorvidt du søger om en af disse pladser, og om du ønsker at deltage, også selvom du ikke skulle blive tildelt en friplads.
De internationale masterclasses er støttet af Aarhus kommune og Danske Skønlitterære Forfattere.

Seneste nyheder
- Halv pris til læsekredse
- LiteratureXchange modtager en treårig bevilling fra A.P. Møller Fonden
- Giv LiteratureXchange i gave
- Det første navn er offentliggjort!
- LiteratureXchanges fremtid er sikret!
- LiteratureXchange præsenterer månedens forfatter
- LytX: LiteratureXchange som podcast
- Dekameron 2021 - coronahistorier søges
- Er du forfatter? Kom til international masterclass
- Billetsalget 2021 er startet!