Gå til indhold
Indhold begynder her
Program

This is not Africa - mød Olivia Wenzel og Jeannette Ehlers

Jeannette Ehlers og Olivia Wenzel
Foto: ROAR STUDIO og Juliane Werner

LiteratureXchange sætter fokus på ulighed og inviterer i samarbejde med ARoS til en museumsoplevelse, der belyser stereotype opfattelser af ’Africanness’. Som publikum oplever du Olivia Wenzel og Jeannette Ehlers diskutere temaet og får adgang til ARoS’ nye udstilling ’THIS IS NOT AFRICA – UNLEARN WHAT YOU HAVE LEARNED’. Wenzel er en ung, tysk forfatter, der behandler tilhørsforhold og de roller, samfundet tildeler én, og Ehlers er dansk multimediekunstner, der arbejder med etnicitet, identitet og kulturel arv i sine værker. Samtalen bliver modereret af Marianne Ping Huang, lektor ved Kommunikation og Kultur på Aahus Universitet. Nyd en ret til 100 kr. i ARoS Orangeri efterfølgende.

Arrangementet er en del af det dansk-tyske kulturelle venskabsår. Med afsæt i de dybe historiske bånd mellem Danmark og Tyskland skal det kulturelle venskabsår videreudvikle og intensivere det gode samarbejde mellem vores to lande og sætte et internationalt eksempel for fredelig og fremadskuende sameksistens i det 21. århundrede.

Føj til Mit program
Slet fra Mit program
Se Mit program
17. juni 2021
Kl 17.00 - 18.00
ARoS Auditoriet, ARoS
Aros Allé 2
Samarbejdspartner
ARoS
Pris:
100 kr. inkl. adgang til udstillingen
Pris for unge under 30:
Billetter
  • Arrangører
    Sponsorer