Redaktørens rolle - om arbejdet med Blomsterdalen

Forlagsredaktør Janne Breinholt Bak fortæller om den måde, Niviaq Korneliussens prisvindende roman Blomsterdalen blev til og udkom simultant på to forlag og to sprog. Hvordan vidste hun, at netop denne fortælling var noget helt særligt? Hvordan arbejder man over så store afstande og med sproglige forskelligheder? Hvor stor indflydelse har en redaktør egentlig på et værk?
Arrangementet er en del af temadagen om grønlandsk litteratur i Det Grønlandske Hus i Aarhus, som også består af en reflekterende samtale om Danmarks rolle i kolonihistorien med udgangspunkt i Forlaget Atlantens bearbejdede udgave af Hans Egedes missionsdagbog. Janne Breinholt Baks oplæg efterfølges af en samtale mellem unge, grønlandske studerende, der forholder sig til tekstuddrag fra Niviaq Korneliussens roman og fortæller om deres oplevelser med at være studerende i Danmark.
Det vil være muligt at købe kaffe, kage og grønlandsk mad i pausen.
Dalgas Avenue 52A-F
8000 Aarhus C