Gå til indhold
Indhold begynder her
Program

At kunne spejle sig i litteraturen - grønlandske studerende taler om Blomsterdalen

Forsiden på romanen Blomsterdalen

Når medierne fortæller om studerende fra Grønland, så handler historien ofte om frafaldsprocenter, særordninger og generelt, hvor svært de unge har det. Med dette arrangement giver vi ordet til de studerende selv. I Niviaq Korneliussens roman Blomsterdalen oplever hovedpersonen det danske uddannelsessystem indefra og især mødet med de danske studerende er i fokus. Samtalen tager udgangspunkt i tekstuddrag fra romanen og giver de studerende mulighed for sammen at reflektere over deres oplevelser.

En del af romanen udspiller sig i Det Grønlandske Hus - både i uddannelsesvejledningen og på kollegiet på husets 1. og 2. sal, hvor Niviaq Korneliussen selv boede, da hun studerede i Aarhus. Arrangementet er en del af temadagen om grønlandsk litteratur, som også består af en samtale om Forlaget Atlantens bearbejdede udgave af Hans Egedes missionsdagbog samt et oplæg af Janne Breinholt Bak om redaktørarbejdet bag simultanudgivelsen af Blomsterdalen i Grønland og Danmark.

 

Initiativet er støttet af Kultur og Sundhedspuljen under Aarhus Kommune.

Føj til Mit program
Slet fra Mit program
Se Mit program
19. juni 2022
Kl 17.00 - 18.00
Kultursalen, Det Grønlandske Hus
Dalgas Avenue 52A-F
8000 Aarhus C
Samarbejdspartner
Det Grønlandske Hus
Pris:
Gratis, men kræver tilmelding
Pris for unge under 30:
Billetter
  • Arrangører
    Sponsorer