Om LiteratureXchange

Gør verden mindre og perspektivet større
LiteratureXchange er en årlig international litteraturfestival i Aarhus, som næste gang finder sted den 18.-22. juni 2025. Festivalen strækker sig over fem intense dage og byder på mere end 150 arrangementer fordelt på over 45 venues over hele byen.
Under festivalen summer Aarhus af litteratur og byder på et væld af oplevelser – fra store internationale navne, aktuel dansk litteratur til livlige debatter og initiativer, der skaber rum for fællesskab og fordybelse.
Med LiteratureXchange ønsker vi at sprede læseglæde og styrke fællesskabet omkring litteraturen. Vi stræber efter at skabe flere fællesskaber på tværs af generationer, køn, baggrunde og interesser og give plads til både etablerede og nye stemmer.
Festivalen sætter fokus på globale udfordringer – især FN’s verdensmål – og præsenterer aktuelle debatter og problemstillinger gennem litteraturen. For netop litteraturen har en unik evne til at gøre verden mindre og perspektivet større.
Seneste nyheder
- Det trykte program er landet!
- ReWrite: Unge forfattertalenter fra Manchester og Danmark mødes i Aarhus
- Mænd og maskulinitet
- Kvinder og krig
- Programmet for LiteratureXchange 2025 er offentliggjort
- Oplev Douglas Stuart i Aarhus
- Kom til LiteratureXchange 2025 med en stjernedagsbillet
- Open Call
- LitXlæser - Litteratur, fællesskab og fordybelse
- Ord fra Nord - ny litteraturpodcast