Gå til indhold
Indhold begynder her

Norsk vildskab på LiteratureXchange

Matias Faldbakken
Foto: Ivar Kvaal
16. marts 2026

Norsk vildskab på LiteratureXchange

Den norske forfatter Matias Faldbakken er en markant stemme i ny nordisk litteratur, kendt for sin litterære originalitet, groteske drejninger og en dyb sort humor skrevet i et tempofyldt sprog. I hans bøger møder man mytiske undertoner, sci-fi-agtige elementer og skarpe kommentarer til nutidens digitale liv. Faldbakken er aktuel på dansk med romanen Stakkel, en vild og velfortalt historie om det utæmmede, både i udkanten af samfundet og i menneskets psyke. 

Matias Faldbakken har gennem de seneste to årtier markeret sig som en original og eksperimenterende forfatter. I 00’erne udgav han en række konceptuelle og kunstneriske bøger under pseudonymet Abo Rasul, der udfordrede litterære konventioner og skabte stor debat. Med romanen The Hills (2017) viste han et skift i stil. Her udspiller dramaet sig nemlig i en traditionsrig restaurant i Oslo, hvor de borgerlige dyder langsomt krakelerer. I Vi er fem (2019) forener han igen det groteske, det humoristiske og det fantasifulde, da en lerklump vækkes til live som et nyt keratin-ædende medlem af en familie på fire. Faldbakkens bøger bevæger sig ofte mellem det realistiske og det fabulerende og kredser sig om menneskets mørke drifter og menneskehedens skrøbelighed. 

Matias Faldbakken blev i 2020 nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris for romanen Vi er fem.

Årets temaer 2026

  • Arrangører
    Mediepartnere
    Strategiske samarbejdspartnere
    Sponsorer