At se med litteraturens øjne - en workshop
Oplæsninger og kreative øvelser flettes sammen, når deltagerne inviteres til at skrive, reflektere, tegne og arbejde med farver og former med afsæt i teksternes sproglige univers. Gennem ord, billeder og kreative udtryk åbnes nye måder at forstå os selv og verden på. Workshoppen faciliteres af kunstner Martha Kramær og psykolog Karen Margrethe Schifter Kirketerp.
At se med litteraturens øjne er et livsnært og legende rum fyldt med litteratur og kunst. Fortællinger og visuelle udtryk er overalt omkring os – i bøger, billeder, naturen og i måden, vi forstår verden på. Med At se med litteraturens øjne inviterer vi festivalgæster ind i et sanseligt og legende rum, hvor skønlitteratur, kreativitet og refleksion smelter sammen.
Vi ønsker at skabe et “tankernes værksted”, hvor kreativiteten fungerer ikke som et mål i sig selv, men som en måde at være i litteraturen på: at lade ord blive til billeder, stemninger og personlige udtryk.
Vi er:
Martha Kramær – udøvende billedkunstner, MFA fra Det Kongelige Danske Kunstakademi og cand.psych., med erfaring i undervisning, foredrag, workshops og kunstneriske processer.
Karen Margrethe Schifter Kirketerp – autoriseret klinisk psykolog med speciale i sundhedspsykologi, underviser og foredragsholder med mangeårig særerfaring med skønlitteratur og kreative processer, også ved FUAU. Vi har i en årrække udviklet og afholdt foredrag/forløb/workshops/højskoleophold i krydsfeltet mellem kunst, litteratur og psykologi og brænder for at skabe åbne, inkluderende formater, hvor alle kan være med.
Man kan følge os på Instagram: https://www.instagram.com/litteraturensoejne/
Hack Kampmanns Plads 2
https://dokk1.dk/planlaeg-dit-besoeg