Skygger af Styrke – oplev Sydhavnens Gadeteater

Oplev et råt, rebelsk skuespil, hvor de optrædende fordrejer stereotyper og forvandler smerte til magt gennem hån, kaos og sort humor. Knuste hjerter og skarpe tunger danser i skyggerne. Hvem bestemmer, hvem der passer ind? Hvor er Lulu? Velkommen til kanten af samfundet – hvor styrken gemmer sig i skyggerne.
Når teater flytter bjerge - vi skaber gadeteater, som lytter til og samler stemmer fra dem, som sjældent bliver hørt, med en høj kunstnerisk ambition, hvor socialt udsatte fra Sydhavnen i Aarhus i et ligeværdigt og styrkende samarbejde skaber musik- og teaterforestillinger. Teatertruppens medlemmer har alle store udfordringer i livet, men deres deltagelse i Sydhavnens Gadeteater har flyttet dem mere i deres personlige udvikling end meget andet har gjort i deres omtumlede liv.
Jægergårdsgade 164b