Gå til indhold
Indhold begynder her

Salman Rushdie (UK-IN)

Billede af forfatteren Salman Rushdie
Foto: Rachel Eliza Griffiths.

Den internationalt anerkendte forfatter Salman Rushdie er aktuel med romanen Sejrens by, en omfangsrig historie, der strækker sig over 250 år og fortæller et helt imperies tilblivelse og forfald med sidespring til historier om konkurrerende kongeriger og fortryllende skove. 

I april 2024 udkommer Kniv – Betragtninger efter et mordforsøg, hvor læseren kommer tættere ind på livet af forfatteren selv, da det er en selvbiografisk fortælling om hans liv og familie og særligt om det had, han oplevede, efter han skrev De sataniske vers, og det overfald han blev udsat for i 2022. 

Salman Rushdie har et omfattende forfatterskab bag sig og er foruden De sataniske vers også særligt kendt for romanen Midnatsbørn. Hans værker er karakteriseret ved et mylder af historier og persongallerier, som trækker på både historiske begivenheder, mytologi, religion samt drømme og fantasi. Han har vundet en række store og internationale priser for sit forfatterskab, heriblandt Booker-prisen og Friedenpreis des Deutschen Buchhandels. Derudover blev han slået til ridder i 2007, og han betragtes som en kandidat til Nobelprisen i litteratur.

Oplev Salman Rushdie her

  • Arrangører
    Mediepartnere
    Strategiske samarbejdspartnere
    Sponsorer