Gå til indhold
Indhold begynder her

Jesper Stein (DK)

Forfatter Jesper Stein
Foto: Klaus Holsting.

Jesper Stein er aktuel med romanen 'Ædru', hvor han behandler alkoholismens indtog. Romanen handler om en 53-årig og succesrig krimiforfatter med kone og børn, der skal stoppe med at drikke og tage ansvar for sine svigt. Langsomt skrælles hans personlighed, løgne og benægtelser af lag for lag i mødet med andre misbrugere, indtil han finder ind til sit autentiske jeg.

Stein er kendt som krimiforfatter og har vundet De Gyldne Laurbær for serien om Axel Steen. I 2020 udgav han romanen 'Rampen', hvor han tager sit forfatterskab i en ny retning. Her behandler han sin opvækst som søn af den anerkendte litterat Finn Stein Larsen og sygeplejersken Jytte, og hvordan hele familien pludselig kommer til at se helt anderledes ud, da forældrene går fra hinanden. Finn får en kæreste på 20 år, Jytte får et massivt alkoholmisbrug, og Jesper skal som yngste søn forsøge at holde sammen på det hele, samtidig med at det bliver sværere og sværere at følge med i skolen og at være omsorgsfuld over for sin kæreste, når han skal passe på sin mor og hendes hemmelighed. Det er en rå fortælling om, hvordan man bærer sin barndom med sig ind i voksenlivet, og Stein sætter det i relation til alkoholens egen magt over ham som voksen. Jesper Stein vandt Læsernes Bogpris for 'Rampen'.

 

Portrættet er udarbejdet af Litteratursiden i samarbejde med LiteratureXchange.
Læs mere om forfatteren på Litteratursiden.dk.
  • Arrangører
    Mediepartnere
    Sponsorer