Gå til indhold
Indhold begynder her

Sayaka Murata (JP)

Forfatter Sayaka Murata
Foto: Bungeishunju Ltd.

Sayaka Murata er en japansk forfatter, der i slog igennem på dansk i 2019 med romanen 'Døgnkioskmennesket'. Romanen handler om den 36-årige og barnløse kvinde Keiko, der igennem mange år har arbejdet i den samme døgnkioskforretning. Men selvom Keiko er den ideelle medarbejder, bliver hun dømt af folk omkring hende for at være sær og en outsider, særligt fordi hun ikke har slået sig ned med mand og børn og ikke engang viser interesse for det. 'Døgnkioskmennesket' er en fortælling om en singlekvindes opfattelse af samtidens Japan, der stiller emner som (kvinde)idealer og normalitet til debat.

Muratas romaner bærer på et aparte udtryk, som hun behandler igennem kontroversielle og nonkonforme emner: Alt dét, man har fået at vide, som man skal tie om. Sex, kønsroller og forældreskab er blandt de helt store temaer i forfatterskabet, og hun behandler dem ofte fra et synspunkt, der forarger, eller drejer på parametrene, så absurditeten bliver provokerende synlige.

Med 'Jordboerne' behandler Murata igen dét at stå uden for samfundet. Her møder vi Natsuki, der som barn drømmer sig langt væk på et rumskib, hvor hun måske kan føle sig hjemme i modsætning til den verden, hun lever i. Hun bruger alle sin kræfter på at forsøge at passe ind, virke normal og være ligesom alle de andre på fabrikken, der former beboernee til ægteskab, arbejde og børn. I et forsøg på at undslippe fabrikkens koder flytter hun på landet med Tomoomi, hendes falske ægtemand, og Yuu, hendes fætter. Udenfor det resterende samfund udforsker de nye livsformer, hvor de lever med de traumer, de er blevet påført af fabrikken, og romanen bliver mere og mere absurd, surrealistisk og uhyggelig, hvilket er kendetegnende for Muratas romaner.

Murata har vundet en lang række priser i Japan for sine værker, blandt andet den prestigefulde Akutagawa-pris, som hun vandt i 2016 for 'Døgnkioskmennesket'.

Portrættet er udarbejdet af Litteratursiden i samarbejde med LiteratureXchange.
Læs mere om forfatteren på Litteratursiden.dk.
 
*ENGLISH*

The Japanese author Sayaka Murata had her Danish breakthrough in 2019 with the novel Convenience Store Woman, about a woman who models her behavior on the strict norms that surround the Japanese convenience stores, or konbini. She soon finds herself living with a man in a sexless, platonic relationship in an attempt to fulfill society’s expectations for how a woman should live her life.

  • Arrangører
    Mediepartnere
    Sponsorer