Gå til indhold
Indhold begynder her

Tine Høeg (DK)

Forfatter Tine Høeg
Foto: Petra Kleis.

Tine Høeg er nyskabende med sine digtromaner og provokerende med sit opgør mod at være rigtig voksen. Og så er hun en stemme i dansk litteratur, man absolut skal lytte til.

Den 10. juni er hun aktuel med sin tredje roman, Sult, der handler om at være i fertilitetsbehandling og begæret efter at skabe liv. Efter at kæresteparret Mia og Emil har prøvet at blive gravide i et år, begynder de i fertilitetsbehandling - et forløb, som slider på dem begge. Mia er forfatter og søger tilflugt i skriften, der bliver et frirum for hende, samtidig med at den skaber en afstand mellem parret.

Tine Høeg debuterede i 2017 med Nye rejsende og har siden udgivet Tour de chambre. Hun skriver om relationer mellem mennesker, om kærlighed, om at være ung og finde sin vej i livet, men særligt karakteristisk for fatterskabet er hendes eksperimenteren med romangenren i digtform.

Tine Høeg har blandt andet vundet Bogforums Debutantpris og Edvard P. Prisen for sine romaner.

Portrættet er udarbejdet af Litteratursiden.dk i samarbejde med LiteratureXchange.
Læs mere om forfatteren på Litteratursiden.

Oplev Tine Høeg her

  • Arrangører
    Sponsorer