Gå til indhold
Indhold begynder her

Asta Olivia Nordenhof (DK)

Forfatter Asta Olivia Nordenhof
Foto: Albert Madsen

Asta Olivia Nordenhof forsøger at være i øjenhøjde med og helt tæt på sine læsere som en åben bog i håb om, at være med til at etablere solidariske fællesskaber uden for det litterære fællesskab. Hun er nomineret til Nordisk Råds litteraturpris for sin romandebut 'Penge på lommen'.

'Penge på lommen' (2020) er kategoriseret som en romanføljeton med undertitlen 'Scandinavian Star - Del 1'. Som det fremgår af undertitlen, er skibskatastrofen den 7. april 1990 på passagerfærgen Scandinavian Star, en historisk begivenhed i romanen. Det er dog kun et enkelt kapitel midt inde i bogen, i dette første bind af romanserien, der omtaler selve forliset. Dette kapitel kommer til at stå som et særskilt billede i baggrunden og som en kapitalismekritik, hvor tilgangen til katastrofen bygger på den forståelse for, at der var tale om forsikringssvindel, og at branden på skibet heraf var påsat af økonomiske årsager. Nordenhof har fået ros for sine billedstærke og realistiske personportrætter og for, hvordan hun formidler underklassens barske omstændigheder med en humoristisk tone på en nærværende og sympatisk måde.

Nordenhof bliver ikke uden grund sat i relation med Yayah Hassan, der på samme måde er selveksponerende, bramfri og konkret i sin skrivestil. De er politiske i forhold til at give stemme til dem, der ikke har nogen stemme, og ved at tage udgangspunkt i deres egen position og placering i samfundet, kommer man som læser helt tæt på eksistenser, som medierne skriver om, men ikke fra. Litteraturen bliver med dem derfor et sted, hvor man kan møde det enkelte menneske uden om fordomme og generaliseringer.

Portrættet er udarbejdet af Litteratursiden.dk i samarbejde med LiteratureXchange.
Læs mere om forfatteren på Litteratursiden.

  • Arrangører
    Mediepartnere
    Strategiske samarbejdspartnere
    Sponsorer