Gå til indhold
Indhold begynder her

Lotte Kaa Andersen (DK)

Forfatter Lotte Kaa Andersen
Foto: Ditte Capion.

Lotte Kaa Andersen er aktuel med den anmelderroste roman 'Den inderste kerne' om den danske videnskabskvinde Inge Lehmann. Inge Lehmann levede i perioden 1888 til 1993 og viede sit liv til at kortlægge Jordens indre. Det til trods har hun ikke opnået bred anerkendelse for sit arbejde - det sørger Lotte Kaa Andersen for. 'Den inderste kerne' er altså ikke kun et portræt af en afgørende kvinde inden for videnskabshistorie, romanen tegner også et billede af det 20. århundrede i beskrivelsen af Inge Lehmanns liv.

I sin anmelderroste debutroman 'Hambros Allé 7-9-13' følger vi beboerne i nummer 7, 9 og 13 på Danmarks dyreste villavej, først gennem en økonomisk optur og senere på den nedtur, der rammer hårdt og pludseligt. Romanen tegner et skarpt og underholdende portræt af livet under overfladen i villakvarteret.

'Syv sind' (2018) er tredje og sidste bind i Lotte Kaa Andersens trilogi, der begyndte med 'Hambros Allé 7-9-13' (2015) og fortsatte med '100 dage' (2016). Tilsammen udgør trilogien et satirisk og stærkt underholdende portræt af livet på solsiden i årene omkring finanskrisen og frem til i dag. Trilogien er i 2020 blevet genudgivet.

 

Portrættet er udarbejdet af Litteratursiden.dk i samarbejde med LiteratureXchange.
Læs mere om forfatteren på Litteratursiden.

Oplev Lotte Kaa Andersen her

  • Arrangører
    Sponsorer